Ingredienser (til 4 pers.):
Ca. 500g selleri,
2 avocadoer,
4 forårsløg,
1 fed hvidløg,
½ bdt persille,
2 spsk olivenolie,
tabasco,
citronsaft.
Fremgangsmåde:
Skræl sellerien med en kartoffelskræller og skær den i skiver på ca. ½ cm tykkelse.
Pensl selleriskiverne med olivenolien, læg dem på bagepapir, krydr dem med salt og peber og bag dem i ovnen ved 185 ºC til de er møre (ca.10 min.)
Tag kødet ud af avocadoerne med en teske og mos det med en gaffel. Tilsæt knust hvidløg og hakket persille og smag mosen til med citronsaft, tabasco og evt. salt.
Arranger avocadomosen på de bagte selleriskiver, drys fintsnittet forårsløg over og server med groft evt. ristet brød.
|