|
Kartoffelbåde med Rucola
Ingredienser (til 4 pers.):
4 bagekartofler,
4 tsk. Dijon-sennep,
4 tsk. vindruekærneolie,
ca.200g bacon,
1 lille bundt persille,
1 lille bundt rucola.
Fremgangsmåde:
Bland sennep og olie.
Vask kartoflerne, skær dem i både og vend dem i sennepsblandingen.
Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir og steg dem i ovnen ved ca. 225º C i omkring ½ time eller indtil de er møre og sprøde. Vend bådene ind imellem.
Rist i mellemtiden baconskiverne sprøde på en tør stegepande og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Bræk baconstykkerne i mindre stykker.
Skyl persillen og hak den groft. Skyl rucolaen og fjern de groveste stilke.
Bland nu kartofler, bacon, persille og rucola i en skål.
Serveres som tilbehør eller spises som frokostret.
|
|